Banetjenesten - på og ved siden af sporet

Kilometerstenene (kilometermærker) stod langs sporene  for at angive afstande på strækningen af hensyn til drift og administration, men også for at vise vej til nærmeste telefon. På stenen er der en rødmalet kant til den side, som er nærmest en telefon, eller anden kontaktmulighed.

Banetjenesten forhandler to typer af kilometersten. Den kendte i hvidmetal, og en ny type i plast, som er lettere at arbejde med, da den i forvejen er hvid. Før de opsættes, bør man slibe ganske lidt af begge sider af "bagkanten" på f.eks. et stykke sandpapir, således at der kommer en kant, hvor den røde kant kan males på. På toppen affases de tre kanter ligeledes ganske let (Se f.eks. det andet billede på siden). Med en meget fin spritpen, kan man skrive kilometertal, eller som flere klubber gør, angiver f.eks. halve meter langs sporet. Så har man tillige et referencepunkt. Den tværgående påmalede røde stribe på øverste billede er ikke korrekt, idet mærket angiver dybden (jordoverfladen) mærket skal sidde i - se nederste billede. Det øverste billede er vist nok opsat til ære for kulturhuset, som blev etableret i den gamle rundremise, og bør ikke danne forbillede for hvordan stenene skal stå ved banen.

Ole Faurhøj har i flere numre af Signalposten skrevet om jernbaneforhold, og i Elementær Jernbanelære fra 1945 beskrives disse forhold også. Uddrag fra begge kilder sammenfattes: Kilometermærker, som er udført i beton opstilles for hver 100 m eller 200 m umiddelbart udfor planumskanten, er malet hvide med røde tal, hvoraf det øverste angiver kilometer og det nederste 100 m. Sten med lige km-tal opstilledes på højre side af sporet og ulige km-tal på venstre side. Kilometertallet udgår fra banens endestation. Herved bliver venstre og højre side af sporet defineret. Stenene hælder bagud 1:10 svarende til 5,7 grader.

Se også: Banernes Bygning og Udstyrelse, DSB, København 1965, side 91.

Kilometersten, Brande 1995 (E. Moesby).

Kilometersten smidt i en bunke. Brande 1995 (E. Moesby).